Super vellydende hovedtelefoner

Hvis du har brug for et par supervellydende hovedtelefoner til din Ipod, bærbare computer, hjemmestereo eller til hvad som helst. Så har vi et supertilbud på en model, som vi er rigtigt glade for hernede i butikken.

Alpha EP Hovedtelefonen har en dejlig sprød mellemtone, blød top og masser af bund. Sidstnævnte savner man som regel i hovedtelefoner der er tilsluttet snart sagt hvad som helst. Ser man film på computeren eller en telefon med minijack output, optager med en H2'er eller lignende, så er Alphaen en lækker sag at spice apperatet op med.

Alphaen kan klappes sammen og er derfor let at transportere. Desuden består kablet af minijacks i begge ender, så man let kan få fat i et nyt kabel, hvis man skulle komme til at klippe det over!

Nogle bærbare har problemer med at deres interne minijack output ikke altid passer ordentligt. Det kan man høre ved at lyden bliver udfaset og at det hele lyder lidt fjernt. Får man det problem, vender man ledningen om og så skulle det fungere.

Havner man i det problem at man er tvunget til at mixe med hovedtelefoner eller blot skal rette en smule på lyden, så er det gode referencetelefoner, da den megen bund, sørger for at man ikke kommer til at putte for meget i det mix eller den master man roder med.

Så gør et kup og køb Alphaerne til en billig penge og få kvaliteten gratis med.

Alpha Hovedtelefoner: 395,-